Mediano
Mediano er lyden af fodbold. Den originale fodboldpodcast siden 2016. Fodbold med hovedet. Fodbold til hovedet. Medianos hovedpartner: Arbejdernes Landsbank
Episodes
Wednesday Feb 23, 2022
Mediano Serie A - fokus på Juve, Vlahovic og magtbalancen i Italien
Wednesday Feb 23, 2022
Wednesday Feb 23, 2022
**Udsendelsen er sponsoreret af sortesokker.dk - vores faste partner på alt indhold om italiensk fodbold**
Her får du seneste nyt fra Italien, hvor flere af topholdene er gået i stå og hvor danskerne i den grad bøvler med spilletiden og de iøjenfaldende præstationer.
Vært Kenneth Hansen har denne gang besøg af Karsten Krogh og Juve-ekspert Ulrik Larsen - og netop Den Gamle Dame og fremtiden hos denne, danner grobund for en længere, analytisk snak i udsendelsen her.
Vanen tro runder vi af med at kåre månedens talent for kampene siden sidst.
Tuesday Feb 22, 2022
Mediano Data - 18. spillerunde
Tuesday Feb 22, 2022
Tuesday Feb 22, 2022
Forårets første Superligarunde skal dissekeres, og Leandertal-duoen Jeppe Rud Skak og Benjamin Leander har pointer med fra samtlige runder.
Hør dybe suk om Vejle, om Brøndbys guldlignende forsvar, om et FCM-hold, hvor de røde kriselamper ikke er tændt endnu, om dygtige, men tomhændede OB og mange andre pointer.
En times datasnak, der afsluttes med svensker-quiz!
Tidskoder:
00:05:40 SJE-AGF
00:14:40 FCM-AaB
00:21:45 SIF-VB
00:31:30 FCN-BIF
00:41:45 FCK-OB
Tuesday Feb 22, 2022
Players Lounge #28 - Mads Frøkjær, OB
Tuesday Feb 22, 2022
Tuesday Feb 22, 2022
**Udsendelsen er lavet i samarbejde med Headstrong Headguard & Arbejdernes Landsbank - og som altid når vi er på klubture, er The Old Irish Pub partner**
For omkring 10 år siden arbejdede Jonas Hebo ved siden af sit fodbold i Hvidovre som pædagog medhjælper i Danalund Ungdomsshus. Der gik Mads Frøkjær, OB’eren fra 2650. I dag mødes de til en snak om fodbold.
Her møder Hebo Frøkjær i Ådalen til en snak om
- Hellere at ville spille i midten end på siden.
- Drømmen om store aftener i Europa i Odense igen.
- Hvordan de unge OB’ere holder fast og udvikler hinanden.
- Hvilken tidl. OB’er der imponerer ham mest i Superligaen.
og meget meget mere.
God fornøjelse.
Tuesday Feb 22, 2022
Randers-Viborg Special med Lukas Babalola
Tuesday Feb 22, 2022
Tuesday Feb 22, 2022
**Denne udsendelse er lavet i samarbejde med Støt Mediano og vores hovedpartner, Arbejdernes Landsbank**
Med en ny Friis på sidelinjen sejrede Viborg på Cepheus Park over Randers. De Grønne kom hurtigt foran og foruden et sent pres fra Hestene, var sejren aldrig rigtigt i fare.
Det placerer Viborg fem point fra sjettepladsen, der nu hedder Randers. I denne podcast analyserer vi mandagskampen mellem Randers og Viborg. Vi kigger på perspektiverne i kampen, men også de perspektiver kampen efterlader.
Du kan blandt andet høre:
- Om Randers' opbygningsspil uden Erik Marxens venstreben
- Hvorfor Randers' offensiv led i første halvleg
- Om vi skal være bekymrede for Randers
- Hvilke forskelle og ligheder der er mellem Friis og Friis
- Om Viborg er sikre på en ny sæson i Superligaen
- Hvem af Silkeborg og Viborg, der har bedst chance for succes næste sæson
Ekspert: Lukas Babalola
Vært: Alex Munk Hjort
Husk projekt 'Støt Mediano', hvor du kan blive frivillig abonnent på Mediano. Det kan du gøre her: www.mediano.nu/stot
Du kan også læse om formålet med Støt Mediano. Det kan du gøre her: www.mediano.nu/oversigt/2021/10/…-er-stadig-gratis
Tuesday Feb 22, 2022
Tuesday Feb 22, 2022
**Lavet i samarbejde med Naturli & Randstad**
Hør Rasmus Ankersen i en samtale om fodboldledelse.
Troels har altid ment, at fodbold spilles med kroppen og vindes med hovedet - men hvad med fodboldledelse? Hvis fodbolden har sin berettigelse ved at være kulturlivets største følelsesgenerator, hvordan leder man så køligt?
Rasmus fortæller om at være drevet af passion i sin ledelse, der går ud på ikke at lave store fejl. Vi taler om brugen af data, og om betydningen af at stille tallene de rigtige spørgsmål. Og så svarer den unge men erfarne fodboldboss på, hvad gode spørgsmål er...
Det nykårede æresmedlem af FC Midtjylland fortæller om sit nye projekt "Sport Republic", om købet af Southampton F.C. og snart flere klubber i en moderne Multiple Club Structure - hvor han vil bedrive rationel sportsledelse fra bestyrelsesposter.
Så må følelserne blive i FCM, hvor han spillede, trænede og lededefodbold fra Tjørring ind i Champions- og Premier League..
God fornøjelse.
Monday Feb 21, 2022
Monday Feb 21, 2022
**Udsendelsen er sponsoreret af Heineken 0.0**
I Fodboldmagasinet på Mediano diskuterer panelet én gang om måneden nogle af de store, aktuelle emner indenfor fodboldens verden. Et panel, der som altid består af cheftræner i Vejle Boldklub, Peter Sørensen, og journalist, idéhistoriker og forfatter, Asker Hedegaard Boye. Denne gang handler det om de mange udenlandske stjernenavne, som er hentet til dansk fodbold. Og så taler vi om Superligaens tilbagevenden og om dét at gå til fodbold på danske stadioner.
Vært: Adam Møller Gomaa
Monday Feb 21, 2022
Monday Feb 21, 2022
**Udsendelsen er sponsoreret af Business Danmark**
For første gang i hundrede år tabte Manchester City, og dermed rykker Liverpool tættere på, så de næste måneder kommer (forhåbentligt) til at byde på en intens guldduel. Her er Mediano PL ovenpå en 26. runde, der udover fornyet spænding i toppen også bød på nogle overraskende sejre til et par af bundholdene, så spændingen er intakt i begge ender af tabellen. Dagens panel er journalist, Thomas Pyndt, og fodboldtræner, Rasmus Monnerup.
Vi gennemgår kampene i følgende rækkefølge:
• West Ham-Newcastle (00:05:00)
• Arsenal-Brentford (00:11:00)
• Aston Villa-Watford (00:20:00)
• Brighton-Burnley (00:25:00)
• Southampton-Everton (00:35:00)
• Crystal Palace-Chelsea (00:36:15)
• Liverpool-Norwich (00:47:00)
• Manchester City-Tottenham (00:54:00)
• Leeds-Manchester United (01:15:00)
• Wolverhampton-Leicester (01:23:00)
Monday Feb 21, 2022
Monday Feb 21, 2022
**Udsendelsen er sponsoreret af Heineken 0.0 – og indeholder et sponsoreret element fra Just Eat**
Det er blevet tid til at se frem mod de sidste fire ottendedelsfinaler i Champions League. I denne uge varmer vi op til Villarreal-Juventus, Chelsea-Lille, Benfica-Ajax og Atlético Madrid-Manchester United. Det er selvfølgelig tirsdag og onsdag, at CL-kampene spilles. Og torsdag skal de danske hold FC Midtjylland og Randers også i aktion igen, da der returkampe i både Europa League og Conference League. De danske hold runder vi mod slutningen af dagens udsendelse. Panelet, som klæder dig på til ugens kampe er journalist, Nicolai Lisberg, og fodboldspiller, Jonas Hebo Rasmussen.
Vært: Adam Møller Gomaa
Monday Feb 21, 2022
Superliga runde 18 - Lukas Babalola & Steffen Dam
Monday Feb 21, 2022
Monday Feb 21, 2022
**Udsendelsen er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank**
På bare en seks timer gik F.C. København fra at være udfordrer til mesterskabet til at være favorit, mens FC Midtjylland gik den anden vej.
Det lyder umiddelbart som et øjebliksbillede af de helt store, men hvor peger pilene hen efter, at FC Midtjylland tabte til det trænerløse AaB og FCK foran 26.000 tilskuere i Parken sendte ikke uefne OB hjem til Odense. Begge kampe endte med cifrene 2-0. Men for FC Midtjylland kommer resultatet efter en aftagende kurve i efteråret og nu blot et point i de seneste fire Superliga-kampe, mens FCKs sejr kommer efter et transfervindue, der betød store udskiftninger i truppen, store forventninger og deraf følgende stort pres.
Hør panelet forholde sig til øjebliksbilledet og de perspektiver, de ser på baggrund af første forårsrunde. Panelet består af sportschef i FA 2000, Steffen Dam, og akademi-ansvarlig for U13-U17-årgangene og analytiker fra Lyngby Boldklub, Lukas Babalola.
Hør også om:
- Niels Frederiksens igen fornyede Brøndby uden Mikael Uhre og Morten Frendrup - og i går i øvrigt også uden Simon Hedlund.
- FC Nordsjælland uden afrikanere i startopstillingen, men med fem nye spillere - heraf ingen fra akademiet.
- AaB under midlertidig træner på dispensation, men pæn start-succes, Oscar Hiljemark - og de perspektiver, der er i et hold, hvor der blev talt om et ‘rodet’ transfervindue.
- OB med spillemæssigt gode takter i Parken.
- AGFs livgivende comeback mod SønderjyskE - og ikke mindst søndagens nyhed om en opsigtsvækkende transfer i skikkelse af Jack Wilshere.
- Silkeborgs krog i top 6, konsolideret med en sikker sejr over Vejle
- Og meget andet.
Vi taler i rækkefølge om:
- Superligaen generelt (00:05:00)
- Randers-Viborg - optakt (00:21:45)
- SønderjyskE-AGF (00:30:00)
- FC Midtjylland-AaB (00:49:45)
- Vejle-Silkeborg (01:02:30)
- FC Nordsjælland-Brøndby (01:14:00)
- F.C. København-OB (01:30:10)
Vært: Peter Brüchmann
--
Husk Støt Mediano - se mere på https://www.mediano.nu/stot
Friday Feb 18, 2022
Fredagsfrokosten #29 - De bliver forårets profiler i Superligaen
Friday Feb 18, 2022
Friday Feb 18, 2022
**Fredagsfrokosten er sponsoreret af HelloFresh - husk koden 'hellomediano' for din rabat.
Fredag aften indledes Superligaen. SønderjyskE og AGF træder frem og viser os, hvad de har øvet sig på hele vinteren. De har måske endda spillet, når du hører denne udgave af Fredagsfrokosten, hvor emnet er, hvem der bliver forårets profiler i Superligaen, forårets hold med mere.
DET skal det handle om:
- Hvem bliver forårets profil i Superligaen
- Hvem kan ende som halvsæsonens skuffelse
- Og hvem bliver mester, medaljevinder, pokalvinder – og hvem rykker ud og hvem rykker op
Rundt om bordet sidder vi:
- Rasmus Monnerup, fodboldtræner med UEFAs øverste licens. Vært og ekspert på Mediano.
- Jonas Hebo Rasmussen, tidligere fodboldspiller, eller i hvert fald tidligere Arsenal- og en helt masse andet-spiller med 10-tallet sat på standby, mens han passer TV 2s seere og Medianos lyttere.
- Og så debutant til både Fredagsfrokosten og som ansat på Mediano:
Sebastian Stanbury. Kommet til efter et lille årti på Tipsbladet.
- Og så er vi i gang med at samle Tipsbladets boyband igen eller nærmest ’En halvleg med redaktionen’. Velkommen til Thomas Pyndt, den anden debutant til Fredagsfrokosten.
- Og med forklæde, tændt komfur, Gastro-Nicklas med efternavnet Beran Bergstrøm.
--
Fredagsfrokosten er blevet til i et samarbejde med HelloFresh, verdens førende leverandør af måltidskasser. Formatet blev skabt i begyndelsen af 2021 og blev optaget hjemme i redaktørens køkken som et åbent, ugentligt redaktionsmøde, men med tiden flettede vi mere almene fodboldemner ind, som du kan se af playlisten og de tidligere episoder. Vi har fået mange gode input fra lytterne, der har skabt hele udsendelser med nogle af de udfordringer, de har givet Mediano-redaktionen.
Friday Feb 18, 2022
Dommerformanden forklarer #6: Tiden skal ned, og tynde straffespark udryddes
Friday Feb 18, 2022
Friday Feb 18, 2022
Færre straffespark og hårdere nærkampe. Det er, hvad du kan forvente dig af den forårssæson, der bliver skudt i gang i aften. For dommerne vil have fokus på at udrydde de tynde straffespark og samtidig sikre en mere international linje.
Og så kan du godt notere dig tallet 50. For det er nemlig så mange sekunder, at dommerformand Michael Johansen forventer, at VAR i gennemsnit vil blande sig pr. kamp. Til sammenligning var VAR i første sæson i gennemsnit indblandet i 84 sekunder pr. kamp.
I udsendelsen kan du også høre:
· Hvilke misforståelser, VAR fortsat møder
· Hvorfor dommerformanden mener, at efterårs seks fejl var acceptabelt
· Hvad det betyder for VAR-udviklingen i Danmark, at Jakob Kehlet er blevet FIFA VAR-dommer
· Hvorfor der er forskel på at dømme efterårs- og forårssæsonen
Vært: Martin Dons
Friday Feb 18, 2022
Conference League Special #1: Fokus på Midtjylland & Randers
Friday Feb 18, 2022
Friday Feb 18, 2022
** Denne udsendelse er lavet i samarbejde med Heineken 0.0**
FC Midtjylland tager fordelen med til Grækenland i næste uge. Imens står Randers FC med en mere end besværlig opgave, hvis de skal avancere i Conference League.
I denne podcast analyserer vi først FC Midtjyllands smalle sejr over PAOK og dernæst Randers' lussing af Leicester.
Du vil i løbet af udsendelsen høre om:
- Hvorfor der ikke var nogen nye ansigter fra start for Midtjylland?
- Midtjydernes presspil og positionsrotationer
- Om 1-0 er et godt nok resultat
- Randers' flotte første halvleg
- Leicesters niveau kontra Randers'
- Formationsændringen i pausen
- Og meget mere...
Ekspert: Lukas Babalola
Vært: Alex Munk Hjort
Thursday Feb 17, 2022
Max Mediano #18: Rivalopgør i Leeds og Torino samt muligt Eriksen-comeback?
Thursday Feb 17, 2022
Thursday Feb 17, 2022
**Udsendelsen er sponsoreret af G4S Alarm og Heineken 0.0**
Ugens Max Mediano er klar. Denne gang med Rasmus Monnerup og Steffen Dam i panelet. I udsendelsen kan du bl.a. høre Forsvarsminister-Monnerup rette fokus mod Bundesligaen, om rivaliseringen mellem Leeds og Manchester United, om selvsamme mellem Juventus og Torino og hvor opsigtsvækkende den kollektive præstation var i tirsdags, da PSG vandt en "overlegen" 1-0 sejr over Real Madrid.
Derudover kan dette også være weekenden, hvor Christian Eriksen vender tilbage til fodboldbanen.
Vi taler i rækkefølge om:
- Premier League (00:11:30)
- Bundesligaen (00:38:50)
- Serie A (00:49:50)
- La Liga (01:09:15)
- Andre ligaer (01:24:15)
Vært: Kenneth Hansen
-
**Her er linket, hvor du kan beregne, hvad en G4S-alarm vil koste hjemme hos dig/jer: cutt.ly/TEx39zM
Man kan også altid gå ind på G4S.dk/mediano
--
Husk projekt 'Støt Mediano', hvor du kan blive frivillig abonnent på Mediano. Det kan du gøre her: www.mediano.nu/stot
Du kan også læse om formålet med Støt Mediano. Det kan du gøre her:
www.mediano.nu/oversigt/2021/10/…-er-stadig-gratis
Thursday Feb 17, 2022
Redaktørens blog - Historien om Podimo og Mediano
Thursday Feb 17, 2022
Thursday Feb 17, 2022
**Dette er en blog skrevet til Mediano.nu og her indlæst som podcast-episode af Peter Brüchmann**
Mediano har indgået et stort samarbejde med den stærke podcastplatform Podimo, hvor du alene i år vil kunne opleve 130 nye udsendelser fra det udvidede Mediano-hold. Men hvad indebærer det for Mediano? Og hvad kan man vente hos Podimo, når Superligaen og de nye magasiner starter. Her tager chefredaktør Peter Brüchmann dig igennem det nye samarbejde, og det nye hold, der indebærer flere nye og spændende medarbejdere.
Bloggen fortæller også en masse om Mediano anno 2022 og perspektiverne for Mediano.
Wednesday Feb 16, 2022
Det taktiske værksted - Andreas Alm og OB
Wednesday Feb 16, 2022
Wednesday Feb 16, 2022
**Udsendelsen er præsenteret i samarbejde med Arbejdernes Landsbank og Old Irish Pub**
I det taktiske værksted taler Rasmus Monnerup med OBs cheftræner, Andreas Alm, der har siddet i jobbet i snart 8 måneder.
Rasmus Monnerup er uddannet Pro-licens-træner og vært og redaktør på “Det Taktiske Værksted”
Her taler de to trænere om kultur, mentalitet, ledelse og taktik.
Du kan blandt andet høre om:
- Preseason og træningslejr
- Forskellene på danks og svensk fodbold
- Mentaliteten hos danske og svenske spillere
- Hvordan Andreas Alm ser på kultur
- Holdudtagelse
- Hieraki
- Sammensætning af trænerstaben
- Hvorfor Andreas Alm har danske assistenter
- OBs udtryk - og Alms tanker om “udtryk”
- De forskellige roller i OBs 4231
- Tverskov som 6’er
- Hvor Bashkim er bedst
Og meget mere
Wednesday Feb 16, 2022
Superliga Preview runde 18 - Francis Dickoh og Rasmus Monnerup
Wednesday Feb 16, 2022
Wednesday Feb 16, 2022
** Denne podcast er sponseret af Arbejdernes Landsbank og Just Eat **
Superligaåret 2022 skal sparkes i gang, og det med seks opgør, hvor det ikke ser ud som om, at uafgjort er voldsomt brugbart for nogle af de 12 hold.
Vejle og Sønderjyske starter mission overlevelse mod top6-aspiranterne fra Silkeborg og AGF, som givetvis skal kæmpe om den sidste plads i mesterskabsslutspillet. I Brøndby er det kamp 1 uden Mikael Uhre og Morten Frendrup, mens det for modstanderne fra FCN til gengæld er første kamp med en lang række spændende nyindkøb. OB er rundens største underdog ude mod FC København, mens Randers og FC Midtjylland skal jonglere med europæiske midtugekampe inden opgør mod hhv. Viborg og AaB.
Preview-panelet består af tidligere fodboldspiller Francis Dickoh og fodboldtræner Rasmus Monnerup.
Tidskoder:
SJE – AGF: (00:05:08)
SIF – VB: (00:20:30)
FCM – AaB: (00:33:25)
FCN – BIF: (00:48:45)
FCK – OB: (01:05:10)
RFC – VFF: (01:17:40)
Vært: Benjamin Leander
Tuesday Feb 15, 2022
Mediano Q – Store danske transfers, historisk aftale og Algarve Cup
Tuesday Feb 15, 2022
Tuesday Feb 15, 2022
**Lavet i samarbejde med Pepsi Max & Heineken 0,0**
Mediano Q er tilbage med et comeback af de store. Denne gang med to nye faste partnere – Pepsi Max og Heineken 0.0.
Denne udsendelse er også udgivet i Mediano Q kanalen. Husk at hvis du vil være opdateret på nye udsendelser om kvindefodbold, så abonner på kanalen 'Mediano Q' i din fortrukne podcast app.
Du kan se frem til at høre alt det bedste, vigtigste og opsigtsvækkende fra kvindefodboldverdenen en gang om måneden. Husk dog at abonnere på MedianoQ i din podcast-app, så du automatisk får de nyeste udsendelser i dit feed.
I den første udsendelse vender panelet de mange danske transfers, der er sket i vinterens transfervindue – blandt andet med Signe Bruun til Manchester United og Sofie Svava til Real Madrid.
Derudover kan du bliver klogere på den historiske overenskomstaftale i amerikansk fodbold, og så bliver det kommende Algarve Cup også snakket igennem.
Her er Mediano Q, hvis du lytter f.eks. i iTunes/Apple podcast: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/mediano-q/id1208137815?l=da
Vært: Arnela Muminovic
Gæst: Kristian Mørch Rasmussen
Tuesday Feb 15, 2022
Mediano Data: Sidste optakt inden det går løs
Tuesday Feb 15, 2022
Tuesday Feb 15, 2022
Mediano Data er tilbage efter vinterpausen og disker i udsendelsen op med optakt til Superligaens genstart den kommende weekend.
De 12 hold gennemgås med databider fra efterårets kampe i Superligaen, hvor du blandt andet kan høre om:
* FC Nordsjælland og hvornår det begyndte at gå skævt
* Om AaB og manglende bæredygtighed
* Om Brøndby og en sæson med to ansigter
Og meget mere
Tidskoderne for de enkelte hold er som følger:
00:03:55 Vejle
00:10:15 Sønderjyske
00:17:25 FC Nordsjælland
00:25:30 OB
00:33:10 Viborg
00:42:55 AGF
00:52:30 Silkeborg
00:59:45 AaB
01:09:45 Randers
01:18:55 Brøndby
01:26:50 FC København
01:35:20 FC Midtjylland
Værter: Jeppe Rud Skak og Benjamin Leander
Tuesday Feb 15, 2022
Troels Bech i en samtale Anders Breinholt - nedre C eller øvre A?
Tuesday Feb 15, 2022
Tuesday Feb 15, 2022
**Lavet i samarbejde med Naturli & Randstad**
Mød Anders Breinholt i en samtale om fodbold som passion eller en event.
Anders har knapt spillet fodbold - til gengæld var det mod Robbie Williams og assisteret af danske landsholdslegender.
Derimod har han udviklet sig til stor fan af FCK, hvor han ved gentagne lejligheder - feks mesterskabsfester - har bidraget som konferencier mm.
Og så var han i øvrigt i flere år stadionspeaker ved danske landskampe, og på denne måde har han oplevet spillet og spillernes udvikling.
Hør ham fortælle, hvordan de er blevet mere autentiske. Og så fortæller den tidligere Falckredder i en perlerække af anekdoter om sine favoritter: Fra Wind til Pirlo.
Dette er en episode om en hverdag på lægterne.
Monday Feb 14, 2022
Superliga Special - En snak om ligaen fra spillernes vinkel
Monday Feb 14, 2022
Monday Feb 14, 2022
**Udsendelsen er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank og optaget i AL² i Aarhus**
Jonas Hebo er kørt til Aarhus for at tale med tre Superliga-spillere.
De tre er Albert Grønbæk fra AGF, Gustav Dahl fra Silkeborg IF og Christian Sørensen fra Viborg FF. Originalt skulle det have været jysk topmøde for spillere, men sygdom kom i vejen.
Her får du en Superliga snak fra spillernes vinkel. Hør blandet om:
- Top 6 og turneringsstruktur
- Bedste og værste omklædningsrum
- Kunstbane vs. almindelige græsbane
- VAR
- Kamptidspunkter

Mediano - Lyden af fodbold siden 2016
Mediano er lyden af fodbold. Podcast siden 2016.
Fodbold med hovedet. Fodbold til hovedet.
Dette er Medianos hovedkanal, hvor vi nu har samlet alt indhold om fodbold.
Medianos hovedpartner: Arbejdernes Landsbank
Besøg Mediano.nu
Støt Mediano
kontakt@mediano.nu
