Mediano
Mediano er lyden af fodbold. Den originale fodboldpodcast siden 2016. Fodbold med hovedet. Fodbold til hovedet. Medianos hovedpartner: Arbejdernes Landsbank
Episodes
Monday Jan 17, 2022
Monday Jan 17, 2022
**Udsendelsen er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank og Audi**
Det taktiske værksted: Mediano er på besøg i Kasper Hjulmands køkken i Allerød. Her kan du høre om hans inderste taktiske tanker, hvilke spillere, der har overrasket ham mest og hvad han altid vil tage med sig fra EM-slutrunden.
2021 blev et fodboldår, vi aldrig kommer til at glemme. En EM-slutrunde - blandt andet - på dansk grund, dansk deltagelse i EM-semifinalen og et kollaps, hvor en meget kendt fodboldspiller ‘døde’ for øjnene af millioner af seere og ikke mindst sine holdkammerater. Eller i hvert fald var væk i flere minutter og i lang tid var i en tilstand, hvor omverdenen ikke vidste, om han ville overleve. Og læg hertil en rekordhurtig VM-kvalifikation efter ni sejre på stribe og en målscore, der indtil sidste minut af den næstsidste kamp hed utrolige 29-0.
Sådan et år stod Kasper Hjulmand midt i. Han blev årets leder, årets laks, årets verdensdansker og formentlig en masse andet.
Nu stiller han op til en eksklusiv snak med Mediano og vores lyttere om året 2021, om EM og om landsholdets taktiske ‘hemmeligheder’ og giver os samtidig et indblik i tankerne frem mod VM 2022 i Qatar.
Du kan blandt andet høre om:
- Hvilke spillere overraskede Hjulmand mest under EM?
- Hvilket minde vil han altid tage med sig fra slutrunden?
- Hvordan har han kommunikeret med Christian Eriksen i forløbet efter 12. juni og kollapset i Parken?
- Hvordan vil en Eriksen i form kunne løfte holdet?
- Hvad bliver holdets forløb, når det skal forholde sig til debatten om placeringen af VM i Qatar?
- Vil et tilbud fra klubber i Premier League og andre steder nogensinde kunne rive ham ud af kontrakten med DBU i utide?
- Og meget andet.
Det er fodboldtræner og vært på Mediano, Rasmus Monnerup, der stiller de taktiske spørgsmål, mens Medianos chefredaktør Peter Brüchmann byder ind med de mere generelle spørgsmål om landsholdet.
--
Husk projekt 'Støt Mediano', hvor du kan blive frivillig abonnent på Mediano. Det kan du gøre her: www.mediano.nu/stot
Du kan også læse om formålet med Støt Mediano. Det kan du gøre her:
https://www.mediano.nu/oversigt/2021/10/2/nu-kan-du-sttte-mediano-men-alt-indhold-er-stadig-gratis
Monday Jan 17, 2022
Mediano PL – Runde 22: Coutinhos comeback, Rafa røget og tillykke til City
Monday Jan 17, 2022
Monday Jan 17, 2022
**Udsendelsen er sponsoreret af Business Danmark**
Den lille brasilianer, Philippe Coutinho, gjorde et stort indtryk i sit comeback til engelsk fodbold, da Villa kom tilbage mod Manchester United. Vi analyserer Coutinhos Villa-debut. Og så skal vi forbi Everton, som denne gang tabte til Norwich, og dermed ser det ud til at være et spørgsmål om tid, før der stikkes en fyreseddel ud til Rafa Benitez. Dette er Mediano PL efter 22. spillerunde, som også blev runden, hvor Manchester City kom meget tæt på endnu et engelsk mesterskab ved at besejre Chelsea. Panelet udgøres af journalist, Thomas Pyndt, og fodboldtræner, Rasmus Monnerup.
Vi gennemgår kampene i følgende rækkefølge:
• Brighton-Crystal Palace (00:12:00)
• Manchester City-Chelsea (00:18:00)
• Newcastle-Watford (00:45:00)
• Norwich-Everton (00:55:00)
• Wolverhampton-Southampton (01:05:00)
• Aston Villa-Manchester United (01:09:00)
• West Ham-Leeds (01:20:00)
• Liverpool-Brentford (01:29:00)
Friday Jan 14, 2022
Friday Jan 14, 2022
**Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank**
Mediano har været i Farum for at tale med FC Nordsjællands cheftræner, Flemming Pedersen.
I denne udsendelse kan du høre hans vurdering af, hvorfor forskellen har været så stor fra sidste til denne sæson. Og hvad man gør for at løse problemerne i Farum-klubben.
Du kan i udsendelsen blandt andet høre:
- Hvorfor FCN-træneren i foråret vil juble mere over et grimt end et smukt mål
- Om uvidenhed i fodbold
- Hvorfor det ikke var en fejl at sælge målmand Peter Vindahl
- Om drømmen om at få tidligere stjerner hjem
- Hvorfor det er godt for talentudviklingen i dansk fodbold, at klubberne konkurrerer med og ikke mod hinanden
- Om hvem der har overrasket som leder i FC Nordsjælland
- Hvorfor det er en fordel at være lillebror, hvis man gerne vil blive professional fodboldspiller
Vært er Gisle Thorsen
Friday Jan 14, 2022
Max Mediano #14 - Derby i Nordlondon, Mæhle mod mestrene og tyske topkampe
Friday Jan 14, 2022
Friday Jan 14, 2022
**Udsendelsen er sponsoreret af G4S Alarm og Heineken 0.0**
I årets første udgave af Max Mediano samler vi op på midtugekampene i Premier League, på pokalsemifinalen mellem Liverpool og Arsenal og på de spanske Super Cup-kampe. Derefter varmer vi op til weekendens lækkerier med storkampe i Premier League i form af Manchester City-Chelsea og Tottenham-Arsenal, topopgøret i Serie A mellem Atalanta og Inter og et par svære kampe for de to tyske tophold i Bundesligaen.
I denne uge består panelet af:
- Journalist, Arnela Muminovic
- Og fodboldspiller, Jonas Hebo Rasmussen.
Der er to partnere, som sørger for, at vi kan udkomme med vores nye, stærke fredagsmagasin:
*Heineken 0.0 er vores gennemgående partner på international fodbold. Det vil sige, at de er med, når vi snakker Champions League, Europa League og Conference League og selvfølgelig EM. Og så er Heineken som fodboldens øl selvfølgelig også med til at bakke op om Max Mediano.
* G4S Alarm leverer tryghed til danskerne, så man kan få en alarm nu i stedet for at vente til efter, at der har været indbrud. Tjek vores samarbejde ud på https://www.g4s.dk/partner/mediano
--
Husk også projekt 'Støt Mediano', hvor du kan blive frivillig abonnent på Mediano. Det kan du gøre her: www.mediano.nu/stot
Du kan også læse om formålet med Støt Mediano. Det kan du gøre her:
www.mediano.nu/oversigt/2021/10/…-er-stadig-gratis
Thursday Jan 13, 2022
Superliga Update #1 2022 - Med Monnerup, Brüchmann & Thorsen
Thursday Jan 13, 2022
Thursday Jan 13, 2022
**Udsendelsen er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank**
I årets første Superliga Update ser vi blandt andet på situationen i AaB.
Den nordjyske klub må snart vinke farvel til træner Martí Cifiuentes, der senest 1. marts begynder i svenske Hammarby.
Det blev kun til et år for spanieren i AaB, og sportschef Inge André Olsen skal igen på trænerjagt. Vi ser i denne udsendelse på perspektiverne i det nordjyske.
- Hvor travlt har AaB med at finde en ny cheftræner?
- Hvad gør det ved en trup, når en træner pludselig vælge at sige farvel?
- Skal AaB gå benhårdt efter Thomas Thomasberg, eller er der bedre muligheder derude?
Panelet består af Peter Brüchmann, chefredaktør på Mediano, og Rasmus Monnerup, fodboldtræner og indehaver af UEFA’s Prolicens.
Vært: Gisle Thorsen.
Vi taler i rækkefølge om AaB, Randers, AGF og F.C. København.
--
Husk projekt 'Støt Mediano', hvor du kan blive frivillig abonnent på Mediano. Det kan du gøre her: www.mediano.nu/stot
Du kan også læse om formålet med Støt Mediano. Det kan du gøre her: https://www.mediano.nu/oversigt/2021/10/2/nu-kan-du-sttte-mediano-men-alt-indhold-er-stadig-gratis
Thursday Jan 13, 2022
Mediano La Liga - stormøde i ørkenen og tema om den spanske angriber
Thursday Jan 13, 2022
Thursday Jan 13, 2022
**Udsendelsen er sponsoreret af sortesokker.dk - vores faste partner på alt indhold om spansk fodbold**
I årets første La Liga-udsendelse får du seneste nyt fra gårsdagens stormøde i Saudi Arabien, hvor Real Madrid spillede sig i finalen efter en 3-2 sejr over FC Barcelona.
Du får seneste nyt fra de to storklubber og fra ligaen generelt, hvor Daniel Wass bl.a. er havnet i lidt af en kattepine i Valencia. Vi vender også et par udvalgte emner, hvor det historiske lys også tændes.
Vært Kenneth Hansen har atter besøg af Morten Glinvad til en snak om fodbold fra det spanske.
Wednesday Jan 12, 2022
Players Lounge #25 - Sebastian Grønning, Suwon Bluewings
Wednesday Jan 12, 2022
Wednesday Jan 12, 2022
**Udsendelsen er lavet i samarbejde med Headstrong Headguard & Arbejdernes Landsbank**
Efter 2 år i den danske 1. division, var han i efteråret tilbage i Superligaen sådan for alvor. Han lavede mål og var en superliga profil. Han hedder Sebastian Grønning og skal nu spille for Suwon Bluewings i Sydkorea.
Sebastian Grønning startede i Superligaen som et stort talent i AaB, og det er stort når man er Aalborg dreng. Igennem slog han ikke, men en rundtur uden gennembrud i Hobro gav derefter gennembrud i 1. division for Skive og Viborg samt et flot halvår i Superligaen har nu gjort udenlandsdrømmen for Sebastian Grønning til en realitet. Han skal nu spille i K-League.
Hør om:
At Skive var den eneste klub i Danmark der ville have ham.
Hvordan han er drevet af mål?
Hvordan han nørder angrebsspillet?
Samarbejdet med Christian Sørensen i Viborg
Om ikke at være bange for prøvetræninger
Tuesday Jan 11, 2022
Troels Bech i en samtale med Niki Zimling
Tuesday Jan 11, 2022
Tuesday Jan 11, 2022
**Lavet i samarbejde med Naturli & Randstad**
9 flytninger på 10 år: mød fodboldnomaden Niki Zimling.
Hør manden med 24 landskampe fortælle om utålmodighed og rastløshed, der bragte ham fra Brøndby via Esbjerg på turne rundt i Europa. Og nu sidder han og er lidt skræmt over at være faldet godt til i Kolding...
Troels og Niki taler om forudsætningerne for at falde hurtigt til i nye omgivelser. Niki beretter om livet i 4 store europæiske ligaer og dvæler ved foreningsliv overfor fodboldforretning. Og så fortæller den tidligere sportschef og nuværende udviklingschef, transitionstræner, assistenttræner og genopståede spiller i Kolding IF om sine trænerdrømme.
Friday Jan 07, 2022
Fredagsfrokosten #26: Live - Året Spiller i dansk fodbold 2021
Friday Jan 07, 2022
Friday Jan 07, 2022
**Udsendelsen er sponsoreret af HelloFresh - brug koden 'hellomediano' for at få stor rabat**
Pierre-Emile Højbjerg, Simon Kjær og Joakim Mæhle er nomineret til prisen som årets spiller i dansk fodbold, men hvem synes panelet har været den mest fremtrædende spiller i og for Danmark?
Vi har sat Rasmus Monnerup, Gisle Thorsen, Kenneth Hansen og Peter Brüchmann foran et publikum i Medianos lokaler. Nicklas Beran er i køkkenet, og der er dejligt delte meninger om, hvem der skal fremhæves og hvad der skal vægtes.
Hvem har gjort de største fremskridt? Hvem er så god hele tiden, at vi tager vedkommendes niveau for givet? Og hvem har gjort det godt udenfor landsholdets store lyskegler?
Følg dette link for at få op til 725 kroners rabat på din måltidskasse fra HelloFresh, så kan HelloFresh også se, at du kommer fra Mediano: https://bit.ly/3HGgzdy
Du kan også bare bruge koden 'hellomediano' og du er velkommen til at give den til dine venner.
--
Husk projekt 'Støt Mediano', hvor du kan blive frivillig abonnent på Mediano. Det kan du gøre her: www.mediano.nu/stot
Du kan også læse om formålet med Støt Mediano. Det kan du gøre her: https://www.mediano.nu/oversigt/2021/10/2/nu-kan-du-sttte-mediano-men-alt-indhold-er-stadig-gratis
Friday Jan 07, 2022
Friday Jan 07, 2022
**Udsendelsen er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank**
I denne Mediano Breaking ser vi nærmere på Christian Eriksens tilbagekomst som fodboldspiller.
Den 29-årige fynbo fortæller i en dokumentar på DR, at han har fået både lægernes og familiens grønne lys til at genoptage karrieren.
Christian Eriksen har efter sit hjertestop i Parken i EM-kampen mod Finland været ude i syv måneder, men er nu klar til at vende tilbage til livet som fodboldspiller.
Men hvor skal den danske landsholdsstjerne fortsætte karrieren – og hvor længe går der realistisk set, før vi atter ser ham på græs i en klubtrøje.
Efter kontraktophævelsen med italienske Inter er han transferfri og har et ønske om at vende tilbage til Premier League.
Dagens eksperter, fodboldtræner Rasmus Monnerup og Mediano-chefredaktør Peter Brüchmann, diskuterer perspektiverne for Christian Eriksen – og det danske landshold.
Du kan blandt andet høre, hvorvidt det var klogt at vælge DR til det første interview efter hjertestoppet, om hvilken engelsk klub der helt oplagt kunne gå efter danskeren, og hvorfor det måske ikke er helt urealistisk, at drømmen om FC Barcelona stadig kan gå i opfyldelse.
Vært: Gisle Thorsen
--
Du kan se DR's dokumentar om Christian Eriksen her:
www.dr.dk/drtv/episode/christian-eriksen-_-min-historie_-det-foerste-interview_294669
Wednesday Jan 05, 2022
Spiller til Spiller: Højbjerg om sommerens mentale rutsjebanetur
Wednesday Jan 05, 2022
Wednesday Jan 05, 2022
**Denne udsendelse er produceret af Spillerforeningen og udgivet i samarbejde med Mediano Media**
Det var et nationalt traume. Og en national ekstase. Pierre-Emile Højbjerg var stort set hele følelsesregistret igennem under sommerens EM-slutrunde. En proces, hvor Herrelandsholdets DNA blev blottet.
26-årige Pierre-Emile Højbjerg er sammen med Joakim Mæhle og Simon Kjær nomineret til Årets Mandlige Fodboldspiller 2021. Og i den forbindelse besøgte vi ham på Tottenhams træningsanlæg uden for London til en snak om fodboldåret 2021. En snak, der ikke overraskende kredsede sig om sommerens EM-slutrunde.
Hør Pierre-Emilie Højbjerg sætte ord på sommerens mentale rutsjebanetur i den her udgave af Spillerforeningens podcast, hvor han også fortæller:
Hvordan han oplevede at blive en del af Bayern Münchens førsteholdstrup som 17-årig
Hvordan han og resten af truppen håndterede sommerens slutrunde på godt og ondt
Om landsholdets karakter – og hvordan den kan blive endnu stærkere
Og hvilke udviklingsområder han arbejder med
Årets Mandlige Fodboldspiller kåres af DBU og Spillerforeningen i samarbejde med Hessel HiRE.
Lydesign: Magnus Mattsson
Vært: Michael Hehr
Monday Jan 03, 2022
Mediano PL – Runde 21: Årets første runde blev alt andet end en fuser
Monday Jan 03, 2022
Monday Jan 03, 2022
**Udsendelsen er sponsoreret af Business Danmark**
Et nyt fodbold-år er sparket i gang, og her er Mediano PL klar med analyser af de første kampe i 2022. Runde 21 var en underholdende én af slagsen og bød blandt andet på et sent City-comeback i udekampen mod Arsenal, gode præstationer og vigtige sejre til West Ham, Leeds og Brentford, og en fremragende kamp på Stamford Bridge søndag aften. Vi leverer stor analyse af Arsenal-Manchester City og Chelsea-Liverpool og gennemgår som altid også resten af runden. Panelet udgøres af fodboldspiller, Jonas Hebo Rasmussen, og fodboldtræner, Rasmus Monnerup.
Vi gennemgår kampene i følgende rækkefølge:
• Arsenal-Manchester City (00:27:00)
• Watford-Tottenham (00:33:00)
• Crystal Palace-West Ham (00:40:00)
• Brentford-Aston Villa (00:54:00)
• Everton-Brighton (01:00:00)
• Leeds-Burnley (01:05:00)
• Chelsea-Liverpool (01:09:30)
Friday Dec 31, 2021
Mediano PL - Runde 20: Årets sidste runde, årets dansker og årets hold
Friday Dec 31, 2021
Friday Dec 31, 2021
**Udsendelsen er sponsoreret af Business Danmark**
Her er Mediano PL efter runde 20, som igen blev en runde med et par aflyste kampe. Vi gennemgår de syv kampe, der er blevet spillet henover denne uge, og derefter er det ekspertenes opgave at sætte et hold plus en træner for efteråret, der gik i Premier League. Vi bruger også lidt tid på de bedste danske præstationer i 2021. Panelet udgøres af journalist, Arnela Muminovic, og fodboldtræner, Rasmus Monnerup.
Vi gennemgår kampene i følgende rækkefølge:
• Crystal Palace-Norwich (00:27:00)
• Watford-West Ham (00:34:00)
• Southampton-Tottenham (00:40:00)
• Leicester-Liverpool (00:54:00)
• Chelsea-Brighton (01:03:00)
• Brentford-Manchester City (01:14:00)
• Manchester United-Burnley (01:23:00)
Tuesday Dec 28, 2021
Troels Bech i en samtale med Jes Dorph-Petersen
Tuesday Dec 28, 2021
Tuesday Dec 28, 2021
**Lavet i samarbejde med Naturli & Randstad**
Jes Dorph - helle i Hellerup IK
Jes Dorph-Petersen har altid været gal med fodbold. Hør Mr. News fortælle om at være dreng i HIK og bolddreng for Ole Madsen, om at være fan af FCK først i selvironi og siden med stolthed. TV-ikonet fortæller om tiden som Champions League vært, hvor han i modvilje til at intellektualisere spillet ønskede at formidle fodbold for de forudsætningsløse. Troels og Jes taler om fodbold som håb eller tro - og nogle gange som støttehjul. Troels måtte jeg spørge manden, om fodboldens betydning i hans hverdag - også når den vælter på hovedet.
Det kom der en interessant snak ud af - glæd dig!
Monday Dec 27, 2021
Mediano PL – Runde 19: Målfest på Boxing Day
Monday Dec 27, 2021
Monday Dec 27, 2021
**Udsendelsen er sponsoreret af Business Danmark**
Det var en særdeles underholdende Boxing Day, som kastede hele 28 mål af sig i sine seks kampe. Ja, coronaen gjorde sit for at ødelægge julebolden, men det lykkedes ikke. Vi giver jer gennemgang og efterbehandling af alle seks opgør, ikke mindst 6-3-kampen mellem Manchester City og Leicester, hvor der var ikke færre end otte forskellige målscorere. Det her er Mediano PL efter 19. runde, hvor panelet, som består af journalist, Arnela Muminovic, og fodboldspiller, Jeppe Grønning, også gør halvvejsstatus på Premier League.
Vi gennemgår kampene i følgende rækkefølge:
• Manchester City-Leicester (00:17:00)
• Norwich-Arsenal (00:35:00)
• Tottenham-Crystal Palace (00:49:00)
• West Ham-Southampton (01:02:00)
• Aston Villa-Chelsea (01:08:00)
• Brighton-Brentford (01:22:00)
Saturday Dec 25, 2021
Old Irish Special #3 - Marcelo Bielsa
Saturday Dec 25, 2021
Saturday Dec 25, 2021
**Udsendelsen er præsenteret i samarbejde med The Old Irish Pub, som er partner på serien “Old Irish Special”**
Han er en af de mest mytiske trænere i historien. Han inspirerer trænere på alle niveauer. Og sammen med Johan Cruyff er han nok den træner, der har haft størst indflydelse på den taktiske udvikling de sidste 25 år. Her får du portrættet af “El Loco Bielsa” - den argentinske trænerlegende Marcelo Bielsa
Han har vundet 5 titler på 31 år. I de fleste jobs er han væk igen efter kort tid. Alligevel anses Marcelo Bielsa af mange som den dygtigste træner i Verden. Pep Guardiola har ved flere lejligheder lovprist Bielsa, og hans mange “disciple” fører hans ekstreme og anderledes spillestil ud i livet rundt omring i Verden.
I denne episode af “Old Irish Special” får du historien om Marcelo Bielsa og et indblik i hans spillestil og metodik.
Historien starter i Rosario, Argentina i 1955 og slutter - indtil videre - i Leeds, England i dag.
Pro-licens træner - og stor Bielsa-beundrer - Rasmus Monnerup er vært på udsendelsen og sammen med Morten Glinvad, Frederik Gernigon og Jonathan Hartmann dykker han ned i myten Bielsa.
Morten Glinvad er journalist, forfatter og fodboldkommentator hos blandt andet TV2 og Mediano, og er ekspert på spansk og sydamerikansk fodbold.
Frederik Gernigon er journalist hos B.T. Sport og er vokset op i Paris - der stammer kærligheden og kendskabet til fransk fodbold fra.
Jonathan Hartmann er fodboldtræner og har tidligere været en del af podcasten “Viva La Liga”. Jonathan er i dag assistenttræner i Lyngby Boldklub.
Thursday Dec 23, 2021
Fredagsfrokosten #26 - Julefrokost Special
Thursday Dec 23, 2021
Thursday Dec 23, 2021
**Udsendelsen er sponsoreret af HelloFresh og Heineken - ikke 0.0**
Her er årets sidste Fredagsfrokost med Mediano-redaktionen. Studieværten har lavet 18 sætninger om dansk og international fodbold, som panelet skal fuldføre. Derfor kommer vi omkring emner som:
- Hvor meget vil vi tale om Qatar og menneskerettigheder, når det først bliver VM-år?
- Hvilke af de meget succesrige danske trænere vil helt sikkert også være en succes i 2022?
- Hvem af klubberne Manchester United, Tottenham og Arsenal kommer mest sandsynligt på kurs mod ny storhed?
- Hvilken spiller kommer vi til at tale mest om i international fodbold i 2022?
- Hvilken træner kommer vi til at tale mest om?
- Hvem tror panelet på som verdensmester i december?
- Og meget mere
Det foregår sådan i udsendelsen, at der er forberedt 18 sætninger, som panelet skal fuldføre. De har numrene 1-18, og terningerne på bordet afgør, hvilken sætning, der kommer op.
Her er et par eksempler:
- 10. I Tyskland er Bayern på vej mod titel nr. 10 på stribe. I 2022 tror jeg til gengæld, at….
- 11. Landsholdets 2021 blev et dramatisk forløb, der sluttede som nærmest to eventyr – 1 for EM og 1 for kvalifikationen til VM. Når jeg kigger på 2022, så tror jeg, at…
Panelet består af:
- Nicolai Lisberg, journalist, forfatter og Medianos ekspert på blandt andet tysk fodbold
- Rasmus Monnerup, fodboldtræner og vært og ekspert på Mediano
- Jonas Hebo Rasmussen, fodboldspiller, vært og ekspert på Mediano
- Nicklas Beran, partneransvarlig på Mediano og Hebos wingman i køkkenet - i denne udgave med nyt komfor i Casa Mediano.
- Vært: Peter Brüchmann
I udsendelsen nævnes det gode tilbud på Medianos lyttere på stor rabat de første uger med HelloFresh. Det kan du få her:
https://www.hellofresh.dk/pages/inspiration-delivered?c=HELLOMEDIANO&utm_campaign=3_2020_HELLOMEDIANO&utm_content=Mediano&utm_medium=FB_post&utm_source=podcast
Du kan også bare bruge koden 'hellomediano' og du er velkommen til at give den til dine venner.
Fredagsfrokosten er blevet til i et samarbejde med HelloFresh, verdens førende leverandør af måltidskasser.
Wednesday Dec 22, 2021
Mediano Doc: Livet ender ikke her - mordet på Andrés Escobar
Wednesday Dec 22, 2021
Wednesday Dec 22, 2021
Dette er fortællingen om den colombianske fodboldspiller, Andrés Escobar, som blev dræbt kort efter at have scoret et fatalt selvmål på det colombianske landshold ved VM i USA i 1994. Det er en udsendelse, som kigger ind i den colombianske folkesjæl, og så er det et portræt af Colombia – et land, som har gennemgået en stor udvikling over de sidste 30 år, men også stadig et land, som lever med vold, korruption, narkotika og mord. Et land i en verdensdel som stadig holdes fast i voldens jerngreb.
Medvirkende:
- Magnus Boding Hansen, journalist på Weekendavisen og forfatter til bogen "Djævlen sover aldrig"
- Anne Marie Boye, driver rejsebloggen, Two Danes On Tour
- Rasmus Lyngsøe, driver rejsebloggen, Two Danes On Tour
- Jairo Munive, konsulent, tidligere ved Red Barnet og Dansk Institut for Internationale Studier
- Lasse Højstrup Sørensen, fodboldantropolog
Tilrettelæggelse: Adam Møller Gomaa
Musik: "Things You Never Known" af Lobo Loco, "Wish Called Fonda" af Eaters, "Bossa In My Heart" af Serge Quadrado & "Chuchumb" af La Masa Fina.
Tuesday Dec 21, 2021
Players Lounge #24 - Kasper Junker, Urawa Red Diamonds
Tuesday Dec 21, 2021
Tuesday Dec 21, 2021
**Udsendelsen er lavet i samarbejde med Headstrong Headguard & Arbejdernes Landsbank**
Han har lige vundet pokaltitel i Japan der gør at han skal spille Champions League efter nytår og i dag har Kasper Junker besøgt Mediano i Players Lounge.
Kasper Junker slog aldrig for alvor igennem i den Danske Superliga, men han smadrede den Norske Eliteserien og er nu en kæmpe profil i J-League og bliver nu stoppet på gaden i Tokyo.
Hør om:
- Livet og fodbolden i Japan
- Bodo/Glimt succesen
- Om at være grådig på en fodboldbane
- Samarbejdet med Zinckernagel & Jens Petter Hauge
- Andres Iniesta’s kvaliteter
- Stille og rolige tanker om fremtiden
Tuesday Dec 21, 2021
Fodboldmagasinet på Mediano #15 - om fodboldåret der gik
Tuesday Dec 21, 2021
Tuesday Dec 21, 2021
**Udsendelsen er sponsoreret af Heineken 0.0**
Her udkommer årets sidste udgave af Fodboldmagasinet på Mediano, hvor vi gør status over fodboldåret, der gik. Årsskiftet er en god mulighed for at stoppe op og gøre status. Tænke lidt over livet. Så det forsøger vi at gøre i dagens udsendelse, hvor vi har tre elementer bestående af det personlige, det nationale og det internationale højdepunkt/øjeblik vi vil huske fra fodboldåret 2021. Panelet består som altid af cheftræner i Vejle Boldklub, Peter Sørensen, og journalist, idéhistoriker og forfatter, Asker Hedegaard Boye.
Vært: Adam Møller Gomaa

Mediano - Lyden af fodbold siden 2016
Mediano er lyden af fodbold. Podcast siden 2016.
Fodbold med hovedet. Fodbold til hovedet.
Dette er Medianos hovedkanal, hvor vi nu har samlet alt indhold om fodbold.
Medianos hovedpartner: Arbejdernes Landsbank
Besøg Mediano.nu
Støt Mediano
kontakt@mediano.nu
