Mediano
Mediano er lyden af fodbold. Den originale fodboldpodcast siden 2016. Fodbold med hovedet. Fodbold til hovedet. Medianos hovedpartner: Arbejdernes Landsbank
Episodes
Wednesday Sep 15, 2021
Mediano Bundesliga - Farvel til Delaney, Bayerns dominans og stadig succesfulde Mainz
Wednesday Sep 15, 2021
Wednesday Sep 15, 2021
**Vi mangler en partner til Bundesligaen - skriv til kontakt@mediano.nu, hvis du vil høre mere**
Bundesligaen er endelig kommet godt i gang i denne sæson, men det bliver fremover uden Thomas Delaney, der efter 4 1/2 år siger farvel til Bundesligaen. Vi kigger tilbage på Delaneys tid i tysk fodbold og laver et generelt dansker-tjek i ligaen.
Bayern fortsætter med at købe ind hos konkurrenterne og positionerer deres magtposition - er det for kedeligt og forudsigeligt?
Det og meget mere i denne måneds Bundesliga-udsendelse.
Vært: Arnela Muminovic
Gæst: Nicolai Lisberg
Wednesday Sep 15, 2021
Superliga Preview runde 9 – Francis Dickoh & Benjamin Leander
Wednesday Sep 15, 2021
Wednesday Sep 15, 2021
** Denne udsendelse er sponseret af Arbejdernes Landsbank og Just Eat **
Der venter en direkte duel om 1. pladsen i runde 9, men de fem andre kampe er bestemt også værd at tale om. Det gør Francis Dickoh og Benjamin Leander så også i denne uges Superliga Preview, hvor vi kommer vidt omkring.
Hør blandt andet:
- Dickohs analyse af Kusks udsigt til en startplads
- Leanders analyse af Kadriis udfordringer
- Om Viborg FF's mange gule kort
- Om dengang Dickoh ødelagde Agger og Kahlenbergs afskedskamp
- Hvorfor panelet spår SønderjyskE en fin chance for point imod Brøndby IF
- Hvorfor Leander mener, at F.C. København er så langt foran FC Midtjylland – og hvorfor Dickoh ikke er enig i det
– Og meget, meget mere
Tidskoder:
AaB – OB: 00:06:22
VB – VFF: 00:25:07
RFC – FCN: 00:46:07
SJE – BIF: 01:03:26
FCK – FCM: 01:23:38
SIF – AGF: 01:47:09
Tuesday Sep 14, 2021
Mediano Data #7 - guide til indirekte frispark og jubelscene-øffen
Tuesday Sep 14, 2021
Tuesday Sep 14, 2021
Syvende runde skal vendes og drejes med data-briller på, og det står Jeppe Rud Skak og Benjamin Leander for. Undervejs bliver der også tid til en anmeldelse af Danmarks (indtil videre) bedste romkugler, en guide i, hvordan man IKKE tager et indirekte frispark og en tirade mod alt, ALT for lange jubelscener.
Oven i hatten får du de statistiske nuancer på rundens fem kampe mellem FCM og FCN, BIF mod SIF, VFF mod AaB, RFC mod FCK og AGf mod VB. Mandagskampen mellem OB og SJE vendes også meget kort, men falder, som altid, for den redaktionelle deadline.
Tuesday Sep 14, 2021
Tuesday Sep 14, 2021
**Lavet i samarbejde med Naturli & Randstad**
Lasse Vibe slog sent igennem som fodboldspiller - nu har han taget hul på en længe forberedt karriere efter fodboldlivet. Og hvordan kan det være anderledes for manden, der gennem fodboldkarrieren prioriterede at balancere med det ene ben udenfor fodboldboblen?
Lasse fortæller om sin stædighed og begejstring for spillet som ingredienserne, der sammen med fart og evnen til at læse spillet tog ham af den lange vej via 1. og 2. division til udlandskarriere og landsholdsfodbold. Og når manden har studeret økonomi og tjent penge i bl.a. Kina og England, så er det i grunden ikke mærkeligt, at han efter karrierestoppet i FCM denne sommer nu arbejder som finansiel rådgiver.
Glæd dig til at lytte til en anderledes fodboldspiller!
Monday Sep 13, 2021
Mediano PL - Runde 4: Kongen er vendt tilbage til Old Trafford
Monday Sep 13, 2021
Monday Sep 13, 2021
**Udsendelsen er sponsoreret af Business Danmark**
Her er Mediano PL efter fjerde runde i Premier League, som var runden, hvor kongen af Old Trafford vendte tilbage med to mål. Vi har stort fokus på Cristiano Ronaldos comeback til Premier League, og så skal vi også forbi blandt andet Tottenhams kollaps mod Crystal Palace, Chelseas sejr over Aston Villa og Arsenals meget vigtige tre point i hjemmekampen mod Norwich. I panelet er fodboldspiller, Jonas Hebo Rasmussen, og fodboldtræner, Rasmus Monnerup.
Vært: Adam Møller Gomaa
Vi gennemgår kampene i følgende rækkefølge:
• Manchester United-Newcastle (00:08:45)
• Crystal Palace-Tottenham (00:17:00)
• Arsenal-Norwich (00:25:00)
• Brentford-Brighton (00:31:30)
• Watford-Wolverhampton (00:38:00)
• Southampton-West Ham (00:42:00)
• Leicester-Manchester City (00:44:00)
• Chelsea-Aston Villa (00:50:00)
• Leeds-Liverpool (00:59:30)
Monday Sep 13, 2021
Monday Sep 13, 2021
**Udsendelsen er sponsoreret af Heineken 0.0**
Endelig ruller Champions League-bolden igen. Første runde af Champions League-turneringen 2021-2022 spilles tirsdag og onsdag i denne uge. Journalist og fodboldkommentator, Morten Glinvad, og fodboldspiller, Jonas Hebo Rasmussen, klæder dig godt på til ugens Champions League-kampe, ikke mindst storkampene Barcelona-Bayern München, Liverpool-Milan og Inter-Real Madrid.
Vært: Adam Møller Gomaa
Monday Sep 13, 2021
Superliga runde 8 - Lukas Babalola & Rasmus Monnerup
Monday Sep 13, 2021
Monday Sep 13, 2021
**Udsendelsen er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank og HelloFresh - her er dit link til rabat hos HelloFresh: https://cutt.ly/2W1BYft **
Mediano Superliga 8. runde: Her analyserer Mediano-holdet Superligaens 8. spillerunde og kigger på udviklinger i top og bund. Dagens hold består af fodboldtrænerne Rasmus Monnerup og Lukas Babalola, der får debut i Mediano-studiet.
Vært: Peter Brüchmann
Så kører Superligaen med lukkede vinduer. Ikke flere transfernyheder, og nu kan de nye profiler ses i aktuel udvikling, og man kan få svar på, hvor store huller, der er efterladt efter de profiler, der rejste ud.
I dagens udsendelse kigger vi på de tilløb, som F.C. København og FC Midtjylland gav sig selv til den helt store topkamp i den kommende weekend, men vi kigger også på den fantastiske kulisse i Aarhus til AGF-Vejle og det, der var inden i kulissen.
Dagens panel består af fodboldtræner Rasmus Monnerup med UEFAs prolicens og så en debutant i skikkelse af Lukas Babalola, der er analytiker for Lyngbys 1. divisionshold og ansvarlig for talenterne i Lyngbys akademi i årgangene U13, U15 og U17. Den opmærksomme lytter vil således bemærke, at Lukas træder i fodsporene på en allerede velkendt stemme hos Mediano, Jonathan Hartmann.
Panelet taler i rækkefølge om:
- Superligaen generelt (00:04:30)
- OB-SønderjyskE (00:15:15)
- FC Midtjylland-FC Nordsjælland (00:28:10)
- Brøndby-Silkeborg (00:40:30)
- AaB-Viborg (00:58:00)
- Randers-F.C. København (01:12:15)
- AGF-Vejle (01:29:30)
Hør blandt andet diskussioner om:
- Hvad er det, der lykkes for Marti Cifuentes i AaB, og hvordan ser hans pointsnit ud, når man sammenligner med nogle af de store trænere i AaB-historien
- Var det trods nederlaget i Aarhus et skridt frem for Peter Sørensen og Vejle?
- Hvad kan spillere som Mikael Andersson og Mustapha Bundu give AGF og hvad er perspektivet med den trup, som AGF står med lige nu?
- Hvor god er Jonas Wind lige nu? Og hvordan lykkes FCK med både Wind og Pep Biel i samme formation?
- Hvordan ser Brøndbys spil og trup ud, når man kigger på opbygningen af et nyt hold efter mesterskabet - eller i hvilken grad er der tale om et nyt hold?
- Og meget andet
Friday Sep 10, 2021
Friday Sep 10, 2021
**Udsendelsen er sponsoreret af G4S Alarm og Heineken 0.0**
Her er det så - magasinet, som vi har arbejdet på lige siden sommerferien. Vi kalder det Max Mediano, fordi vi har puttet alt det bedste ned i én og samme udsendelse. Og så har vi samlet et kæmpepanel til denne første udsendelse om det bedste fra den internationale fodbold.
Velkommen til premieren på vores nye magasin Max Mediano, der udkommer hver fredag, når de store internationale ligaer kører i sæsonen.
Her er det tanken, at vi analyserer det bedste fra Champions League, Europa League og Conference League og kigger frem mod de allerstørste kampe i Europas største ligaer. Den første udgave i en uge uden Champions League og de øvrige europæiske turneringer bliver derfor i højere grad et preview, hvor vi kigger frem mod kampene i Premier League, La Liga, Serie A, Bundesligaen og Ligue 1.
Vi har samlet et panel til den første udgave bestående af:
- Fodboldkommentator og forfatter Morten Glinvad
- Fodboldstatistiker, tidligere dommer og brandambassadør hos SpilXperten, Benjamin Leander
- Fodboldtræner Rasmus Monnerup
- Og fodboldspiller Jonas Hebo Rasmussen.
Hør blandt andet diskussioner om:
- Er det stadig fire store ligaer i Europa, man taler om? Er Ligue 1 på vej ind i ‘top 4’og hvilken liga skal føle sig mest presset?
- Hvad forventer panelet af Cristiano Ronaldos debut hos Manchester United?
- Hvad er perspektivet for Messi og Ronaldo i denne sæson - som et efterår på en æra?
- Hvor er Barcelona og Real Madrid?
- Hvem tegner spændende i Serie A?
- Og hvad med Leipzig mod Bayern?
Og så lidt om vores partnere, der står bag, at vi kan sætte dette ambitiøse magasin i søen:
*Heineken 0.0 er vores gennemgående partner på international fodbold. Det vil sige, at de er med, når vi snakker Champions League, Europa League og Conference League og selvfølgelig EM. Og så er Heineken som fodboldens øl selvfølgelig også med til at sætte Max Mediano i søen.
* G4S Alarm leverer tryghed til danskerne, så man kan få en alarm nu i stedet for at vente til efter, at der har været indbrud. Tjek vores samarbejde ud på G4s.dk/mediano. Her kan du også beregne pris en alarm hjemme hos dig, og det er vigtigt, at du bruger dette link, så G4S kan se, at du kommer via Mediano: https://cutt.ly/jWXDAdp
*Endelig vil der i Max Mediano optræde sponsorerede elementer fra The Old Irish Pub. Og på Medianos Facebook-side kan du finde en konkurrence, hvor en lytter vinder 500 kr. fri bar på en Irish Pub efter eget valg. Tjek også en Old Irish-julefrokost. Det er ved at være tid, hvis I skal have plads på de mest attraktive datoer.
Friday Sep 10, 2021
1. division: Kom tæt på AC Horsens-træner Jens Berthel Askou
Friday Sep 10, 2021
Friday Sep 10, 2021
** Denne podcast er sponseret af Arbejdernes Landsbank **
Allerede i april stod det klart, at AC Horsens var færdige som Superligaklub og skulle en tur i 1. division. Det kom ikke som nogen stor overraskelse for nogen – heller ikke klubbens nye træner Jens Berthel Askou, der var tiltrådt i vinterpausen.
Målet var overlevelse, men på trods af at det ikke gik, mente både klub og træner, at der var noget at bygge videre på. Derfor blev Askous kontrakt i juli forlænget frem til sommeren 2024, og nu er jagten på oprykning sat ind – og det er ikke noget man er bange for at tale om hos Den Gule Fare.
I denne måneds udgave af Mediano 1. division er blikket rettet imod AC Horsens, hvor Jens Berthel Askou byder indenfor på sit trænerkontor. Her fortæller han om:
- Sine oplevelser som træner på Færøerne, hvor han stod i spidsen for HB Thorshavn med hvem han vandt the double.
- Hans refleksioner over tiden som træner i Vendsyssel FF, hvor han og assistenttræner Mike Tullberg blev fyret lige før de sidste og afgørende playoff-kampe om overlevelse i sæsonen 2017/18
- Sine ambitioner om oprykning til Superligaen
- Hvilke ligheder der er imellem børneopdragelse og trænergerningen
- Hvordan spillet har udviklet sig over de senere år i 1. division
- Hvordan han gerne vil fremstå som træner og som leder over for sit hold
- Hvorfor AC Horsens anno 2021 spiller med tre mand i bagkæden
- Og hvordan han bliver inspireret af det danske landshold under Kasper Hjulmand
Thursday Sep 09, 2021
Thursday Sep 09, 2021
**Udsendelsen er sponsoreret af Peter Larsen Kaffe**
I dette transfervindue har man set AGF, FC Midtjylland og måske også F.C. København sætte transferrekorder. I Sverige var man lettere rystede, da Erik Kahl endte i AGF - en aktuel bundklub i Superligaen. Og man var ifølge svenske journalister chokerede, da Isak Bergmann Johannesson endte i F.C. København – og ikke i Manchester United, Liverpool eller Juventus. Eller Wolverhampton, hvor der også var meget snak.
Så i dag kan du høre Superliga for Voksnes bud på en transfer special og prøve at blive klogere på, hvordan økonomien er skruet sammen. Og hvilke bevægelser, vi ser netop nu.
- Er det fordi økonomien kan bære de store køb?
- Er det fordi man rækker ud efter de helt store gevinster?
- Eller er Superligaen her lige efter corona, hvor vi skulle passe meget på alting, gået shopamok?
- Og hvad med de ukronede transferkonger fra Farum – hvordan sidder de og kigger på det hele.
Til at kaste lys på denne sag vi sat et panel bestående af:
- Dan Hammer, direktør i Royal Arena.
- Peter Froulund, branding- og marketingsdirektør i Arbejdernes Landsbank
- bestyrelsesformand for FC Nordsjælland, Jan Laursen, der har været 23 år i FC Nordsjælland og Farum, været ansvarlig for opbygning af talentakademi og i hele perioden mere og mere involveret i modellen FC Nordsjælland.
Vært: Peter Brüchmann
Thursday Sep 09, 2021
Medianos Superliga Preview Resumé - Runde 8
Thursday Sep 09, 2021
Thursday Sep 09, 2021
**Udsendelsen er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank**
Velkommen til Medianos Superliga Preview Resumé
En versionering af Superliga Preview, hvor vi kondenserer ugens program ned til mellem 30 og 45 minutter. Sådan at man stadig kan få et skud Superliga, selv hvis man ikke har to timer til rådighed. Der er ikke tale om et nyt program, men en alternativ version af programmet i hovedkanalen. Da formatet stadig er nyt, vil vi meget gerne have feedback fra vores lyttere. Så hvis du hører programmet og tænker at der kan justeres lidt – eller at du bare synes det fungerer – så skriv til alex@mediano.nu. På forhånd tak for hjælpen.
Dette program er optakt til 8. spillerunde. En runde hvor Randers og FC København spiller topopgør imens AGF og Vejle tager en bundkamp. FC Købehavn skal forsøge at forblive ubesejrede. AGF og Vejle skal forsøge at hente 3 point og henvise den anden til sidstepladsen. Og FC Midtjylland og FC Nordsjælland dyster om at blive den overlegne landsdel.
Panelet i denne uges preview består af vært Sture Sandø, tidligere fodboldspiller i ind- og udland, Francis Dickoh & spilekspert og tidligere dommer, Benjamin Leander.
De taler i rækkefølge om:
- FC Midtjylland – FC Nordsjælland (00:01:50)
- Brøndby – Silkeborg (00:08:43)
- Viborg – AaB (00:15:56)
- Randers – FC København (00:23:12)
- AGF – Vejle (00:31:42)
- OB – Sønderjyske (00:40:03)
Vært på Medianos Superliga Preview Resumé: Alex Munk Hjort
Wednesday Sep 08, 2021
Wednesday Sep 08, 2021
**Udsendelsen er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank og HelloFresh**
Danmark har efter 6 kampe i VM-kvalifikationen 18 point og en målscore på 22-0 og synes meget tæt på at kvalificere sig til VM i Qatar.
Holdet har samlet nationen, fundet kærligheden som man skal årtier tilbage for at finde og folder lige nu spillere ud, som er europæisk interessante på højeste niveau.
Det kigger vi på i denne analyse med fodboldtræner Rasmus Monnerup og Mediano chefredaktør Peter Brüchmann i studiet.
Vi forsøger at sætte det nuværende hold i både det aktuelle internationale perspektiv og i et dansk historisk perspektiv.
I udsendelsen nævnes et godt tilbud på måltidskasser fra HelloFresh til Medianos lyttere med rabat på op til 725 kroner de første fire uger. Her er linket: https://cutt.ly/7WHoXAU
Du kan også bruge koden 'hellomediano', som du også er velkommen til at give til dine venner.
Wednesday Sep 08, 2021
Mediano La Liga - La Roja i problemer, markante handler og Delaneys nye rolle
Wednesday Sep 08, 2021
Wednesday Sep 08, 2021
**Udsendelsen er sponsoreret af Medianos partnere på La Liga, Sortesokker.dk og Bookbeat**
I september-udgaven af Mediano La Liga stiller Kenneth Hansen og Morten Glinvad skarpt på følgende ting:
Hvordan oplevede Glinvad den første kamp uden Lionel Messi? Hvad betød 1-2 nederlaget til Sverige for de spanske VM-muligheder? Hvem kom styrket ud af det netop afsluttede transfervindue? Og hvilken rolle er Thomas Delaney tiltænkt på et Sevilla-mandskab, der godt kan kæmpe med om titlen i år?
Det, og meget mere, får du svarene på i denne udsendelse fra Spanien.
Husk, at du fortsat kan benytte koden "Mediano" hos begge udsendelsens partnere, hvis du vil spare nogle procenter på dit kommende køb.
Wednesday Sep 08, 2021
Superliga Preview runde 8 – Benjamin Leander & Francis Dickoh
Wednesday Sep 08, 2021
Wednesday Sep 08, 2021
** Denne podcast er sponseret af Arbejdernes Landsbank og Just Eat **
Første etape af Superligaen 21/22 sluttede med runde 7, hvor sæsonens første landskampstermin og lukningen af transfervinduet blev punktummet. Anden etape starte fredag med hele to kampe i en runden hvor vi både kan få nyt fører- og bundhold.
Mediano Superliga Preview kommer naturligvis hele vejen rundt, og de to eksperter i studiet, Benjamin Leander og Francis Dickoh, diskuterer blandt andet:
- 3-4-3 vs. 4-3-3 i Midtjylland
- Nordsjællands nye udtryk
- Slaget om midtbanen i BIF – SIF
- Udganspunkterne for henholdsvis Viborg og AaB
- Perspektiverne for Randers og FCK forud for deres indbyrdes møde og europæiske gruppespil
- Hvordan Patrick Olsen skal bruge kampen imod Vejle
- Og meget, meget mere
Tidskoder:
FCM – FCN: 00:08:55
BIF – SIF: 00:24:30
VFF – AaB: 00:37:10
RFC – FCK: 00:49:36
AGF – VB: 01:09:25
OB – SJE: 01:31:14
Wednesday Sep 08, 2021
Troels Bech i en samtale med Jesper Sørensen, U21 Landstræner & Brøndby assistent
Wednesday Sep 08, 2021
Wednesday Sep 08, 2021
Jesper Sørensen har to attraktive jobs - samtidigt. Hør Brøndbys succesfulde assistenttræner og U21 landsholdets cheftræner fortælle om:
Forskelle på at være reflekteret spiller til at være superreflekteret træner
Forskelle på at træne i jyske klubber som SIF og Fredericia og landets mest eksponerede arbejdsplads, Brøndby.
Forskellen i glæden over et mesterskab og hverdagens mange små triumfer.
Tilværelsen som dobbeltjobbende U21 landstræner - og alle de perspektiver, det giver en af landets mest intelligente trænere.
Tuesday Sep 07, 2021
Players Lounge #17 - Vito Hammershøy-Mistrati, Randers FC
Tuesday Sep 07, 2021
Tuesday Sep 07, 2021
**Lavet i samarbejde med Headstrong Headguard & Arbejdernes Landsbank**
Jonas Hebo er taget med færgen fra Sjælland
til Jylland for at overvære Vito og hans holdkammerater træne på en fantastisk bane inden snakken gik på fodbold via Vito.
Hør blandt andet om:
- Tanker om Europa Conference League
- Kæmpe variationer af op og nedture
- At blive sat af af David Nielsen i den klub der gav ham hans første professionelle kontrakt.
- Følelsen når man vinder pokalfinale
- Forskellen på at være 8’er og 10’er med og uden bold
Friday Sep 03, 2021
Friday Sep 03, 2021
**Fredagsfrokosten er et format, der er skabt i samarbejde med HelloFresh, som også er sponsor på udsendelsen. Vi laver mad, mens vi snakker fodbold. Få det gode tilbud til Medianos lyttere her: https://cutt.ly/ZWnIOtk **
I denne udgave af Fredagsfrokosten skal vi hjælpe en af Medianos lyttere, der har fået lov at indrette et ‘mandeværelse’ i et hus, han og fruen overtager i år. Men hvem skal op at hænge på væggen?
Michael From fra Nordjylland har indkaldt Medianos redaktion, eller rettere den del, der spiser Fredagsfrokost hver anden uge, som konsulenter. Rundt om bordet og i køkkenet sidder og står Jonas Hebo Rasmussen, Karsten Krogh, Nicklas Beran, Rasmus Monnerup og Peter Brüchmann.
Sådan her skrev Michael:
"Min hustru og jeg har overtaget et hus d. 1. juni. Her er jeg så heldig, at skulle indrette et Mans Room. Min plan er, at der skal hænge billeder af store Superliga-personligheder. Ikke nødvendigvis de bedste spillere, men måske blot pga deres hårpragt, historie eller andet. Hvem skal med?"
Betegnelsen mandeværelse er brugt for genkendelighedens skyld. Man kunne kalde det et Superliga-værelse, et fodboldværelse, et mandeværelse m/k, men for forståelsens skyld har vi valgt at bibeholde den betegnelse, som Michael brugte. Det kan godt være, at vi er gammeldags, men bare så det fremgår, at vi faktisk har tænkt over ordvalget. Bedre forslag med lige så klar forståelse modtages gerne.
Vi har præciseret opgaven lidt:
- Kun spillere. Ikke ledere.
- Det er ikke de BEDSTE spillere. Det er kultspillere. Gerne de lidt skæve personligheder, som vi husker helt særligt. Dem uden hvem Superligaen ikke have været det samme
- Regel: En spiller pr. klub. Og et wild card.
- Og så har vi valgt at tage lidt flere klubber med end dem, der er i Superligaen lige nu, så vi også får lidt historie med.
Brug koden 'hellomediano' eller følg linket i toppen, hvis du vil prøve HelloFresh. Men koden er god at bruge, hvis dine venner gerne vil prøve.
Thursday Sep 02, 2021
Mediano PL - Transfer Special: De største og de bedste handler i Premier League
Thursday Sep 02, 2021
Thursday Sep 02, 2021
**Premier League på Mediano er præsenteret i samarbejde med Business Danmark**
Det har været et mindeværdigt transfervindue rundt om i Europa, og Premier League har stået for en stor del af de vildeste handler. Vi fejrer her vores nye partnerskab med Business Danmark med en Mediano PL Transfer Special, hvor vi vurderer de største og de bedste spillerhandler i sommerens transfervindue.
Læs mere om Business Danmark her - www.businessdanmark.dk/mediano
Thursday Sep 02, 2021
Mediano Serie A - Farvel, Cristiano og hvad nu Juve? - med Krogh & Larsen
Thursday Sep 02, 2021
Thursday Sep 02, 2021
**Udsendelsen er sponsoreret af Medianos partnere på Serie A, Sortesokker.dk og Bookbeat, hvor der hos begge er tilbud at hente ved brug af koden "Mediano"**
Serie A-sæsonen er startet som lyn og torden, og fem hold er allerede gået i udbrud i toppen. Ét af dem er dog ikke Juventus, der senest skuffede og tabte 0-1 hjemme til oprykkerne fra Empoli.
I denne udgave taler vi om de større linjer hos Den Gamle Dame, og projekt Cristiano Ronaldo og hvad fremtiden bringer i den zebrastribede del af Torino.
Dagens panel, bestående af Karsten Krogh og Ulrik Larsen, taler også om sæsonens første runder, det netop overståede transfervindue samt en kåring af månedens talent.
Vært: Kenneth Hansen
Thursday Sep 02, 2021
Landshold Special Analyse af Danmark-Skotland med Monnerup, Hebo & Brüchmann
Thursday Sep 02, 2021
Thursday Sep 02, 2021
**Udsendelsen er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank og så bliver nogle af Medianos nye partnere nævnt**
Fire kampe, 12 point og en målscore, der får Danmark til at stikke ud - og stikke af. Ikke bare i VM-kvalifikationsgruppe F, men i hele VM-kvalifikationen.
Onsdag aften kom Skotlands landshold i en dansk maskine, hvor 92 eventyrlige og smukke sekunder reelt afgjorde en vigtig VM-kvalifikationskamp. Man var aldrig rigtig i tvivl, og det i sig selv kendetegner store og stærke hold. Den udvikling kigger fodboldspiller Jonas Hebo Rasmussen og fodboldtræner Rasmus Monnerup på i denne udsendelse. Vært er Peter Brüchmann
Hør blandt andet om:
- Hvem skilte sig ud i den opstilling, som Danmark kom med onsdag aften?
- Hvem kan blive endnu bedre?
- Hvordan skal man vurdere Skotland som baggrund og hvad kan man sige om det danske landsholds aktuelle styrke?
- Hvorfor var dele af 2. halvleg i virkeligheden noget hø?
- Kan DBU holde på Kasper Hjulmand?
- Og meget mere.
Læs også om Medianos nye partnere her: https://www.mediano.nu/oversigt/2021/9/1/nye-partnere-p-mediano

Mediano - Lyden af fodbold siden 2016
Mediano er lyden af fodbold. Podcast siden 2016.
Fodbold med hovedet. Fodbold til hovedet.
Dette er Medianos hovedkanal, hvor vi nu har samlet alt indhold om fodbold.
Medianos hovedpartner: Arbejdernes Landsbank
Besøg Mediano.nu
Støt Mediano
kontakt@mediano.nu
